Julemærkehjemmet

0


Frederiksberg-Gentofte Soroptimistklub har besøgt Julemærkehjemmet Kildemose i Ølsted.

I 2005/2006 har vi valgt julemærkehjemmet Kildemose i Ølsted som vores klubprojekt.
Den 10. maj besøgte klubbens medlemmer julemærkehjemmet, som ligger ganske vidunderligt i en stor park og skov lige ned til Roskilde Fjord i en gammel rigmandsvilla, som er udbygget i mange omgange til formålet.
Julemærkehjemmet har plads til 24 børn i alderen 6 til 12 år. Det er ikke kun overvægtige børn, der kommer på julemærkehjem, også børn med andre problemer kan indstilles til et 10 ugers ophold, som er helt gratis forforældrene.
Problemet med fede børn er et stigende samfundsproblem, så der er virkelig brug for de 4 julemærkehjem, der er tilbage, og som alle drives helt udenoffentlige tilskud for private midler, især fra salg af julemærket.
V iblev modtaget af børnene, der præsenterede sig således "Velkommen til Kildemose, jeg hedder Nadja, eller hvad de nu hed", og det var børnene, der i små grupper to og to viste os rundt på hele hjemmet. De var utrolig søde og svarede beredvilligt på alle vores mange spørgsmål.
Forstanderen Lene Schou, som er en utrolig engageret kvinde, holdt et meget interessant foredrag. Det er ikke kun kostomlægning børnene lærer under opholdet. De lærer også at omgås hinanden. De lærer, hvordan man spiser med kniv og gaffel, hvordan man er høflig og venlig og at give hinanden omsorg.
Foruden det traditionelle julemærke man køber på posthuset, kan man nu købe e-julemærket på www.e-julemaerket.dk til e-mails både til privat og forretningsmæssigt brug, og her i år lanceres det sidste nye, julemærker til sms'er.
Kronprinsesse Mary er protektor for julemærkehjemmene, og man håber i år på enMary-effekt, selvom 2005 julemærket præsenteres lige efter kronprinseparrets arving er kommet til verden, og hvor kronprinsessen endnu er på barsel.
På billedet overrækker Frederiksberg-Gentofte klubbens præsident Maria LuzThomsen en check på kr. 7.000 til julemærkehjemmets forstander Lene Schou.
Pengene har vi samlet ind ved tøjsalg, loppemarked, bogcafé og salg af akvarelkort.
Meget apropos fedme var vores oktobermøde den 11. oktober et foredragv/diætist Kirsten Poulsen fra Diætisterne på Frederiksberg på vores sædvanlige mødested, den hyggelige restaurant Pilen på KB's Tennisanlæg, hvor overskuddet/indsamlingen fra aftenen blev doneret til Julemærkehjemmet.
Elsebeth Westmark
Artiklen har også været bragt i Soroptima